Du er her
Refusion ved vandspild
Hvis der sker et brud på din vandforsyningsledning, har du som forbruger mulighed for at søge om refusion af det betalte vandafledningsbidrag.
Der kan refunderes vandafledningsbidrag på visse betingelser:
- Der ydes kun refusion af vand for ejendomme til boligformål.
- Der skal være tale om brud på en skjult vandinstallation.
- Vandaflæsning skal være foretaget og indberettet mindst 3 år tilbage.
- Der skal være foretaget foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.
- Ledningsbruddet må ikke kunne tilregnes forbrugeren for forsætligt eller groft uagtsomt.
- Der ydes kun refusion for vandafledningsbidraget, hvis vandet ikke er ledt til kloakken
- Der ydes kun refusion af samme årsag én gang og kun for ét år. Beregningen sker fra det tidspunkt bruddet er konstateret og 1 år bagud.
- Hvis vandafledningsafgiften er betalt af lejere skal en eventuel refusion viderebetales til lejere
- Der skal fremsendes dokumentation fra vandforsyningen over de 3 foregående års vandforbrug.
- Der skal som minimum betales vandafledningsbidrag af et års forbrug svarende til gennemsnittet af de 3 foregående års forbrug. Hertil lægges en selvrisiko på 25 m3
Download blanket (pdf): Ansøgning om refusion efter brud på en skjult vandinstallation. Blanketten sendes til Ikast-Brande Spildevand, Europavej 2, 7430 Ikast eller info@ibspild.dk.
Vi træffer vores afgørelse på baggrund af Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg for Ikast-Brande Spildevand.
Ved følgende tilfælde gives ikke refusion:
- Dit toilet løber eller din vandhane drypper.
- Du har haft en skjult rørskade, men vandet er løbet i kloakken, f.eks. i gulvafløbet.
- Du har ikke sikret dit hus for vinteren, så der er sket frostsprængning af dine vandrør.
- Du har en synlig rørskade.
- Du fylder vand i swimmingpools eller vandbassiner.
- Du vander have.
- Du har en utæt sikkerhedsventil på dit fjernvarmeanlæg.