Klude og vådservietter tilstopper kloaksystemet

Det ER altså kort fortalt kun lort, tis og toiletpapir, der må komme i toilettet. Og så måske lige opkast… Pointen er, at alt andet er svært for os at håndtere på den ene eller anden måde. Vi har over 400 tilstoppede pumper om året og det er en dårlig forretning for dig som forbruger og for vores lokale natur.

Det lugter fælt, når tilstoppede pumper skal renses

For at spildevandet kan nå frem til renseanlæggene er der brug for pumper og pumpestationer. Når klude, vådservietter og andet plastik kommer i kloakken, vikler de sig ind i hinanden og er skyld i tilstoppede pumper. Der skal op til tre mand til for at rense og efterse en pumpe, så det er en dyr fornøjelse at sørge for at pumperne kan køre ordentligt. ”Lugten er virkelig krads herude ved brønden, men det vænner man sig til. Det er jo dyrt i arbejdstid, når vi hele tiden skal hejse pumperne op og have dem renset, men vi bliver nødt til at gøre det ret ofte” forklarer Lasse Thomsen, der har været med til at rense et utal af pumper i sin tid hos Ikast-Brande Spildevand.

Det lugter fælt, når låget er taget af brønden for at hejse pumpen op - Foto: Rune Kaldau

Der er kun forbrugeren til at betale

Regningen for at rense pumperne ender i sidste ende ved forbrugeren. ”Vi vil da hellere bruge pengene på at renovere og fremtidssikre kloakken i stedet for at bruge ressourcer på at sende folk ud til pumper der er stoppet til med klude,” siger Spildevandschef Thomas Kruse Madsen. Antal tilstoppede pumper kan for eksempel begrænses ved, at forbrugerne husker at smide klude og vådservietter i skraldespanden i stedet for i toilettet.

Lasse Thomsen trækker klude ud af pumpen, så den kan køre igen - Foto: Rune Kaldau

Ikast-Brande Spildevand renser vandet for mikroplast

Op i mod 98% af mikroplastikken i spildevandet bliver opsamlet på vores renseanlæg. Det betyder desværre, at der stadigvæk er mikroplast i det vand, der løber tilbage i vandmiljøerne. Blandt andet fordi klude og andre plastprodukter, der skylles ud i toilettet og bliver til mikroplast på vej igennem systemet.

Alle kan hjælpe

”Vådservietter og klude bliver til mikroplast i vores kloakker og det vil derfor være en kæmpe hjælp for os, hvis alle borgerne ville nøjes med at smide toiletpapir i deres toiletter,” fortæller driftsleder på Ikast-Brandes renseanlæg Peter Møller Andersen. Spildevandet i Ikast-Brande Kommune ender på renseanlæggene, hvor vandet bliver renset så grundigt som muligt for så efterfølgende at blive ledt ud i naturen igen. Når man ikke kan rense vandet hundrede procent, så er det vigtigt at alle er er klar over, at det kun er toiletpapir, der må kommes i toilettet. Med borgernes hjælp kan mikroplast i naturen altså reduceres.

Vådservietter og klude skal i skraldespanden. Ellers ender de i pumper og som mikroplast på renseanlægget - Foto: Rune Kaldau

Slam fra renseanlæggene bliver brugt i landbruget

Massen af slam, der bliver sorteret fra på renseanlæggene, er god næring til markerne. Men den indeholder også en del af den mikroplast, der er sorteret fra i rensningen af vandet. Mikroplasten ender i sidste ende på de marker, hvor der dyrkes foder til dyr. Det er derfor endnu en god grund til, at man skal undgå plastprodukter i toilet og kloakker.

Skrevet af kommunikationsmedarbejder Rune Kaldau

Fakta:

Ikast-Brande Spildevand renser mellem 400 og 500 tilstoppede pumper om året – det svarer til at der bruges op imod en halv million kroner på at rense pumper om året. Kilde: Ikast-Brande Spildevand

Mikroplast er små stykker, partikler og fibre af plastik, der måler fra 5 mm og ned til størrelsen på et sandkorn (1 nm). Skrubbekorn i kosmetik kan oftest ses med det blotte øje, mens fine fibre fra tøj kan være sværere at få øje på. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, GESAMP